Book tid
Tristan Weigelt – tatovør i Roskilde

Tristan Weigelt

Fineline Tattoo nær København

Jeg har siden 2021 arbejdet som tatovør i Københavnsområdet, og arbejder primært med fineline tattoos, som er blevet meget populære hos kvinder.

Hvad er en fineline tatovering?

Fineline tattoos kendetegnes ved, at der benyttes:

- Meget tynde linjer og lette skygger
Jeg bruger nogle af de mindste nåle man kan få på markedet (1 nål eller 3 nåle i en samling: 1201RL / 0803RL) og de tillader, at man kan lave nogle meget tynde linjer og lette skygger. Det resulterer i nogle lidt mere diskrete og elegante designs for folk, der måske ikke ønsker noget stort og voldsomt.

- Mindre pigment i tatoveringen.
Man benytter ofte mindre pigmenteret blæk for at give tatoveringen et let udtryk og for at undgå tatoveringen flyder for meget ud i huden med årene.

- Små og minimalistiske designs
Det er sjældent at disse designs fylder mere end 5-15 centimeter. De er som regel ret simple og minimalistiske i udtrykket, da det er begrænset hvor mange detaljer man kan inkludere, hvis tatoveringen også skal holde sig pæn langsigtet.

Jeg har både kunder, der kommer og får lavet fineline tatoveringer, som blot er dekorativ udsmykning og så har jeg kunder, der kommer og får fineline tatoveringer, der har en helt særlig betydning for dem.

Her er der ikke noget rigtigt og forkert - det vigtigste er, at man lytter til sin mavefornemmelse og går med et design, der giver mening for én selv.

Har du en idé til en tatovering, som du gerne vil have et overslag på? Så kan du udfylde formularen på prissiden, så vender jeg hurtigst muligt med pris- og tidsoverslag.

 

Holder fineline tatoveringer?

Én af de store misforståelser jeg ser omkring fineline tatoveringer er hvorvidt de holder sig pæne med årene. Dette skyldes at mange almindelige tatovører forsøger at lave dem uden den rette teknik / viden, og det ender hurtigt i et grimt resultat efter nogle få år. 

Fineline tattoos kan sagtens holde sig flotte i mange år, men det kræver at: 

- De er lavet med korrekt teknik af én der specialiserer sig i at lave dem.
Fineline tatoveringer er et speciale , og hvis de skal laves ordentligt, så de holder sig flotte i mange år, så kræver det, at man får dem lavet hos en specialist.

- Man har god sund hud og bruger solcreme
Vi har den bedste hud til tatoveringer, når vi er unge og så bliver den som regel dårligere i takt med, at vi ældes. Jeg anbefaler altid, at man benytter solcreme på sin fineline tatovering, da solen hurtigt får dem til at falme.

- De bliver genoptegnet
Generelt heler fineline tatoveringer ret dårligt da de er meget spinkle i deres udtryk, og de skal ofte genoptegnes, Dette gælder især, hvis man har dårlig hud, eller er lidt ældre. 

Min personlige erfaring er, at de godt kan holde sig flotte i 10-15 år, hvis de laves med korrekt teknik og på god hud. Jeg ville dog sjældent forvente, at små tatoveringer holder sig flotte længere end det uden en genoptegning.

Ovenstående billedeksempler viser mit helede arbejde, som er det du kan forvente, når du får en tatovering hos mig. Du kan se mere af mit helede arbejde i mit galleri.

Har du nogle spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål er du mere end velkommen til at kontakte mig.