Fineline Tattoo nær København
Jeg har siden 2021 arbejdet som tatovør i Roskilde, og arbejder primært med fineline tattoos, som er blevet meget populære hos kvinder.
Hvad er en fineline tattoo?
Fineline tattoos kendetegnes ved, at der benyttes:
MEGET TYNDE LINJER OG LETTE SKYGGER
Jeg bruger nogle af de mindste nåle man kan få på markedet (1 nål eller 3 nåle i en samling: 1201RL / 0803RL) og de tillader, at man kan lave nogle meget tynde linjer og lette skygger. Det resulterer i nogle lidt mere diskrete og elegante designs for folk, der måske ikke ønsker noget stort og voldsomt.
MINDRE PIGMENT I TATOVERINGEN
Man benytter ofte mindre pigmenteret blæk for at give tatoveringen et let udtryk og for at undgå tatoveringen flyder for meget ud i huden med årene.
SMÅ OG MINIMALISTISKE DESIGNS
Det er sjældent at disse designs fylder mere end 5-15 centimeter. De er som regel ret simple og minimalistiske i udtrykket, da det er begrænset hvor mange detaljer man kan inkludere, hvis tatoveringen også skal holde sig pæn langsigtet.
Jeg har både kunder, der kommer og får lavet fineline tatoveringer, som blot er dekorativ udsmykning og så har jeg kunder, der kommer og får fineline tatoveringer, der har en helt særlig betydning for dem.
Her er der ikke noget rigtigt og forkert - det vigtigste er, at man lytter til sin mavefornemmelse og går med et design, der giver mening for én selv.
Har du en idé til en tatovering, som du gerne vil have et overslag på? Så kan du udfylde formularen på prissiden, så vender jeg hurtigst muligt med pris- og tidsoverslag.
Holder fineline tatoveringer?
Fineline tatoveringer kan sagtens holde sig flotte i mange år, men det kræver at:
DE LAVES MED KORREKT TEKNIK AF EN SPECIALIST
Fineline tatoveringer er et speciale , og hvis de skal laves ordentligt, så de holder sig flotte i mange år, så kræver det, at man får dem lavet hos en specialist der ved hvor meget pigment der skal i huden.
MAN HAR GOD SUND HUD OG BRUGER SOLCREME
Vi har den bedste hud til tatoveringer, når vi er unge og så bliver den som regel dårligere i takt med, at vi ældes. Jeg anbefaler altid, at man benytter solcreme på sin fineline tatovering, da solen hurtigt får dem til at falme.
DE BLIVER GENOPTEGNET
Generelt heler fineline tatoveringer ofte lidt uregelmæssigt i stregen, da de er meget spinkle i deres udtryk. Dette gælder især, hvis man har dårlig hud, eller er lidt ældre.
Min personlige erfaring er, at de godt kan holde sig flotte i 10+, hvis de laves med korrekt teknik og på god hud. Jeg ville dog sjældent forvente, at små tatoveringer holder sig flotte længere end det uden en genoptegning.
Ovenstående billedeksempler viser mit helede arbejde, som er det du kan forvente, når du får en tatovering hos mig. Du kan se mere af mit helede arbejde i mit galleri.
Hvad koster en Fineline-tatovering?
Mine priser starter ved 2000 kr. for én time.Alle priser inkluderer en genoptegning indenfor 3 måneder, såfremt jeg vurderer der er behov for det.
Hvad afgør prisen?1. Tatoveringens størrelse.
2. Hvor på kroppen den skal sidde,
3. Hvor mange detaljer designet har.
PrisoverslagPå min prisside kan du se billedeeksempler med tid / pris.
Hvis du ønsker et prisoverslag på en idé du har, så kan du udfylde formularen på prissiden, så vender jeg retur hurtigst muligt med et overslag.
Ofte stillede spørgsmål
Gør det ondt at få en fineline tatovering?
Min erfaring er, at de fleste af mine kunder bliver overraskede over, hvor mild smerten er.
Jeg arbejder meget overfladisk med små nåle, så der er ikke så meget friktion i huden. Dette mindsker smerten - de fleste beskriver det som at blive skrabet med en spids blyant.
Ribben, mave, fødder og ankler er blandt de mere følsomme steder. Er det din første tatovering, eller har du svært ved smerte, anbefaler jeg at starte på armen eller låret, som er nogle af de mildeste steder.
Skal en fineline-tatovering genoptegnes?
Min erfaring er, at fineline tatoveringer ofte skal genoptegnes.
I takt med at de er mere spinkle i stregen og lysere i tonen, så heler de ofte mere uregelmæssigt op.
Derfor er der altid en genoptegning inkluderet i prisen indenfor 3 måneder, såfremt jeg vurderer der er behov for det.
Skulle du have en tatovering som trænger til en kærlig hånd, så genoptegninger jeg det også gerne, hvis det er noget der giver mening. Dette kan gøres uden mer-omkostninger, hvis det er noget der ikke tager mere end 5 minutter og bliver gjort i takt med, at du får en ny tatovering hos mig.
Har du en ældre tatovering som du gerne vil have rettet eller genoptegnet, så udfyld formularen på min bookingside, så kommer jeg med en konkret vurdering af hvad der kan lade sig gøre og hvad det vil koste.
Hvor lille kan en fineline tatovering være?
Detaljemængden og placeringen på kroppen afgør størrelsen på din tatovering - flere detaljer kræver mere plads.
Ligeledes er der områder på kroppen, hvor blækken ofte flyder mere ud:
- Ribben / mave
- Indersiden af overarmen
- Fødder
- Hænder og fingre
- Områder med arvæv / strækmærker
Her anbefaler jeg generelt, at man laver designs lidt større eller mere luftige for at imødekomme denne process.
Til skrifttatoveringer anbefaler jeg som udgangspunkt at hvert bogstav / tal fylder minimum
1 x 1 cm pr stk, hvis det laves i en simpel font.
Hvis fonten er mere kompleks så kan man godt være oppe på 2+ cm pr bogstav.
Men den eksakte størrelse vil altid komme an på en konkret vurdering af design kombineret med placering. Dette er noget jeg altid hjælper med på dagen.
Hvordan booker jeg tid?
Du kan booke direkte i kalenderen på bookingsiden. Er du ny kunde eller i tvivl om, hvor lang tid du skal booke, så udfyld formularen med en kort beskrivelse af din idé, nogle inspirationsbilleder og den ønskede placering.
Skal jeg have et færdigt design klar?
Nej, det behøver du ikke. Så længe du har nogle forskellige reference-billeder jeg kan gå ud fra, så er det fint.
Udarbejdelse af design er inkluderet i prisen, og jeg tegner det endelige design på dagen i fællesskab med dig, så du kan komme med input undervejs.
Jeg gennemgår altid mulighederne for størrelse og placering, så din tatovering holder sig flot i mange år – og jeg siger det ærligt, hvis et design ikke fungerer optimalt.
Hvornår må en fineline tatovering få sol?
Tatoveringen skal beskyttes mod direkte sollys indtil huden er helet.
Du må være ude i solen med SPF 50, når din tatovering ikke længere viser tegn på:
- Rødme
- Irritation
- Afskalning
- Ømhed
- Sår og skorper
Min erfaring er, at denne process normalt tager 10-14 dage for en fineline tatovering.
Generelt anbefaler jeg altid, at fineline tatoveringer smøres med solcreme SPF 50+ ved soleksponering efter opheling.
Fineline tatoveringer er lysere i tonen og mere spinkle i stregen - dette betyder, at de er mere sårbare overfor soleksponering og kan falme meget hurtigt, hvis man ikke benytter solcreme.
Du finder hele vejledningen på siden plejevejledning.
Har du nogle spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål er du mere end velkommen til at kontakte mig.